Campo på udebane

Danmarks nye fodboldpodcast. Hver uge rejser vi ud i Fodbolddanmark og taler med hovedpersonerne selv. Der bliver masser af analyser, anekdoter og aktuelle emner fra hjertet af dansk fodbold.

Episodes

Dec 5, 2025

47 min

Har Ståle Solbakken ret, når han siger 0 procent chance for guld til Brøndby? Hvordan håndterede Noah Nartey udvisningen mod FC Fredericia,  og hvad er det egentlig, der gør Brøndby specielt?
Det og meget mere kan du høre om i denne episode af 'Campo på udebane', som er taget til Brøndby IF, hvor Thomas Mikkelsen fortæller, at hans nuværende situation ikke er holdbar, og hvor en ærlig Oliver Villadsen giver et indblik i de værktøjer, han bruger, for at leve med det store pres i Brøndby.
Alt sammen i denne episode af 'Campo på udebane'.
Vært: Nicolaj RønstrupMedvirkende: Thomas Mikkelsen og Oliver Villadsen..Præsenteres i samarbejde med Betano.
18+ | Vilkår gælder | Hjælpelinje: 70 22 28 25 | Stopspillet.dk | Selvudluk via Rofus.nu | Spil Ansvarligt |

Nov 27, 2025

48 min

Viborg FF har sjældent den samme cheftræner lang tid ad gangen. Ikke fordi de bliver fyret, men fordi de gør det så godt, at større adresser i kalder.
De to VFF-spillere Lucas Lund og Mads Søndergaard har oplevet det flere gange i den grønblusede hjerteklub. De har været med på rejsen fra ungdomsfodbold til førsteholdet, fra 1. Division til Superliga, og nu drømmer de begge om at blive skudt afsted.
I denne episode af 'Campo på udebane' kan du høre om at være spiller under ombejlede cheftrænere, hvilken andel Jacob Neestrup har i Viborgs og spillernes nuværende ståsted, og hvad de to VFF'ere drømmer om.
Vært: Emma Toft
Medvirkende: Lucas Lund og Mads Søndergaard
...Præsenteres i samarbejde med Betano.
18+ | Vilkår gælder | Hjælpelinje: 70 22 28 25 | Stopspillet.dk | Selvudluk via Rofus.nu | Spil Ansvarligt |

Nov 20, 2025

45 min

Sidste gang der var Derby i Parken vandt Brøndby med 2-1. Vi analyserer frem mod søndagens storkamp, hvordan FCK kan komme ud af den nuværende krise, hvem har ansvaret for og hvad bør Neestrup gøre, samtidig med at vi kigger på, hvad Brøndby og Steve Coopers fokus bør være, når de søndag møder de evige rivaler.
Vært: Allan Hvid
Medvirkende: Chefredaktør Troels Bager Thøgersen, Analytiker Kasper Pedersbæk (3point.dk) og Fodboldekspert på Campo Rasmus Würtz.
...Præsenteres i samarbejde med Betano.
18+ | Vilkår gælder | Hjælpelinje: 70 22 28 25 | Stopspillet.dk | Selvudluk via Rofus.nu | Spil Ansvarligt |

Nov 7, 2025

35 min

I FC Nordsjælland spiller de på kunstgræs. Det gør de også i Silkeborg IF. Og pudsigt nok har flere spillere også taget turen fra Søhøjlandet til Farum.
Alexander Lind ankom til FC Nordsjælland i sommer på en lejeaftale fra Pisa, som han ellers lige havde hjulpet til oprykning til Serie A. Men fodbold er ikke altid kun prestige på banen.
Holdets anfører Mark Brink har endnu ikke været udenlands, men det kan meget vel være, at han snart kommer det.
Hør om styrken ved FC Nordsjælland, styrken ved Silkeborg IF og styrken ved at spille i Danmark i denne uges episode af 'Campo på udebane'.
Vært: Emma Toft
Medvirkende: Alexander Lind og Mark Brink
...Præsenteres i samarbejde med Betano.
18+ | Vilkår gælder | Hjælpelinje: 70 22 28 25 | Stopspillet.dk | Selvudluk via Rofus.nu | Spil Ansvarligt |

Oct 30, 2025

35 min

Det er nye tider i OB. Den gamle kæmpe skal tilbage på rette spor, og til at hjælpe de stribede på vej skal der spilles med OB-hjerte. Derfor er Rasmus Falk vendt hjem til Øens Hold efter næsten ti år i F.C. København. Sammen med den erfarne Superliga-profil skal klubbens egne talenter bane vejen. Det gælder blandt andre Marcus McCoy.
I denne episode af Campo på udebane taler vi OB-ambitioner, Alexander Zorniger som træner, at vende hjem og at være på vej frem.
Vært: Emma Toft
Medvirkende: Rasmus Falk og Marcus McCoy
...Præsenteres i samarbejde med Betano.
18+ | Vilkår gælder | Hjælpelinje: 70 22 28 25 | Stopspillet.dk | Selvudluk via Rofus.nu | Spil Ansvarligt |

Oct 24, 2025

38 min

Frederik Lauenborg er indbegrebet af Randers FC. Lauenborg kom til klubben i en alder af blot 12 år. Han har været der lige siden, men undervejs har midtbanespilleren været præget af flere alvorlige skader.
Max Albæk på 19 år er et nyt navn i Randers FC-førsteholdstruppen, efter han i sommer blev rykket permanent op i truppen, og Albæk nyder godt af at have en lederskikkelse som Lauenborg, der har oplevet gode stunder med Randers FC såsom pokaltriumfen i 2021, men også har haft nedture i sine skadesperioder. 
Alt dette og meget mere bliver vendt i ugens episode af Campo på udebane. 
Vært: Sebastian Pfaff
Medvirkende: Frederik Lauenborg og Max Albæk.

Oct 16, 2025

58 min

VM-kvalifikationen nærmer sig sin afslutning med to kampe tilbage. Det ser godt ud for Danmark, og det samme gør det for Norge. I Sverige er der dog problemer, og det har nu kostet Jon Dahl Tomasson jobbet.
Rasmus Würtz er, udover ekspert på Campo, også assistenttræner på U18-landsholdet. Vi zoomer ind på arbejdet med de bedste danske talenter: hvordan foregår arbejdet omkring ungdomslandsholdene, og hvordan går det egentligt?
I denne episode af 'Campo på udebane' sættes det danske A-landsholds kvalifikation til VM 2026 under lup i sammenligning med vores nordiske naboer, og så taler vi om betydningen af at komme med selvtillid fra klubberne, mens vi også vender ungdomslandsholdene.
Vært: Emma Toft
Medvirkende: Rasmus Würtz og Allan Hvid
...Præsenteres i samarbejde med Betano.
18+ | Vilkår gælder | Hjælpelinje: 70 22 28 25 | Stopspillet.dk | Selvudluk via Rofus.nu | Spil Ansvarligt |
 
 

Oct 3, 2025

59 min

Det er ikke altid nemt at passe ind i en til tider firkantet fodboldverden. Det ved Magnus Kaastrup alt om. 
Kaastrups foreløbige fodboldkarriere har langtfra været snorlige. Efter flere lejeophold i udlandet og kontrakter hos flere danske klubber er han nu vendt hjem til Aarhus som spiller i Aarhus Fremad. 
Den 24-årige kantspillers liv handler også om andet end fodbolden. Et liv med flere diagnoser og en stærk tro har givet ham andre indgangsvinkler til livet som professionel fodboldspiller - en livsnødvendighed for Kaastrup.
Vært: Emma Toft
Medvirkende: Magnus Kaastrup
...Præsenteres i samarbejde med Betano.
18+ | Vilkår gælder | Hjælpelinje: 70 22 28 25 | Stopspillet.dk | Selvudluk via Rofus.nu | Spil Ansvarligt |

Sep 25, 2025

38 min

AC Horsens jagter oprykning til landets bedste række, og i bestræbelserne på at vende tilbage til det forjættede land – også kendt som Superligaen – har klubben denne sommer hentet flere nye spillere. En af dem er Patrick Olsen, der med sit skifte er blevet genforenet med Sebastian Hausner - og David Nielsen - som han har en fælles fortid med.Netop Hausner og Olsen er ugens gæster i Campo på udebane, og i episoden fortæller de to 1. divisions-profiler om deres fodboldhistorie hver især, deres fælles fortid - og om målet om oprykning med AC Horsens. 
Vært: Sebastian Pfaff
Medvirkende: Sebastian Hausner og Patrick Olsen
...Præsenteres i samarbejde med Betano.
18+ | Vilkår gælder | Hjælpelinje: 70 22 28 25 | Stopspillet.dk | Selvudluk via Rofus.nu | Spil Ansvarligt |

Sep 17, 2025

50 min

Hvorfor bliver man fodbolddommer? Hvordan er livet som professionel, og hvordan håndterer man at være den person på banen, der har det sidste ord?
Jakob Kehlet har været fodbolddommer i over 30 år. Han har dømt et hav af kampe i Superligaen og har flere europæiske kampe i Champions League samt landsholdskampe på CV'et.
Men gennem karrieren har Kehlet også oplevet bagsiden af medaljen ved at være fodbolddommer. Det samme har hans familie.
Med i episoden er også indehaveren af flest gule kort i Superligaen nogensinde, Campos fodboldekspert Rasmus Würtz. 
Vært: Emma Toft
Medvirkende: Jakob Kehlet og Rasmus Würtz
...Præsenteres i samarbejde med Betano.
18+ | Vilkår gælder | Hjælpelinje: 70 22 28 25 | Stopspillet.dk | Selvudluk via Rofus.nu | Spil Ansvarligt |

Your Title

This is the description area. You can write an introduction or add anything you want to tell your audience. This can help potential listeners better understand and become interested in your podcast. Think about what will motivate them to hit the play button. What is your podcast about? What makes it unique? This is your chance to introduce your podcast and grab their attention.

Copyright 2025 All rights reserved.

Podcast Powered By Podbean

Version: 20241125